A-kraften tegner sig for en tredjedel af elektricitetsproduktionen i EU og det er velkendt, at mange mener, at bl.a. hypotesen om dens neutralitet i forhold til drivhuseffekten kan være med til at give den en renæssance. Imidlertid har næsten halvdelen af medlemslandene i EU valgt ikke at udvikle a-kraftprogrammer og nogle af EU-medlemslandene er for tiden i gang med at afvikle disse programmer.

Der kan argumenteres for, at hvis der eksisterer et modsætningsforhold mellem de a-kraftproducerende og ikke-a-kraftproducerende lande, er der først og fremmest tale om et modsætningsforhold mellem konkurrerende industrier, nemlig mellem den vedvarende energi og a-kraften. Hvis denne antagelse er korrekt, betyder det, at der findes en direkte korrelation mellem andelen af vedvarende energi i et lands el-produktion og den satsning, landet gør på vedvarende energi, og den interesse, det har i, at skabes lige konkurrencevilkår for den vedvarende energi i forhold til a-kraften på de europæiske elektricitetsmarkeder.

Dette betyder bl.a., at det er nødvendigt at se nærmere på Euratom Traktatens rolle i den europæiske energipolitik. De spørgsmål, der trænger sig på, er følgende: Kan man sige, at Euratom Traktaten – i det mindste i nogle henseender – forvrænger konkurrencen på det europæiske elektricitetsmarked? Hvilke problemstillinger er de ikke-a-kraftproducerende lande i EU nødt til at forholde sig til indenfor den europæiske a-kraftpolitik? I denne forbindelse er de følgende temaer i høj grad relevante:

Gældende lovgivning på atomkraftområdet i EU både på forfatningsniveau (Euratom-traktaten) og i forhold til de forskellige direktiver. Det gælder både på kortere sigt i forbindelse med en europæisk Euratom-revisionskonference som foreslået af Østrig, Irland, Ungarn, Sverige og Tyskland og på længere sigt i forbindelse med de temaer, der er beskrevet nedenfor.

For at kunne belyse de mest kontroversielle sider af Euratom, er det nødvendigt at fokusere mere på Euratoms promotionelle end regulative aspekter, eftersom Euratom Traktaten klart modsiger både den gældende EU-traktat og også den nye EU-forfatning med hensyn til et fælles marked uden konkurrenceforvridning.

Euratoms långivningsinstitution må underkastes en undersøgelse og forslaget om at hæve Euratom låneloft overvejes alvorligt. Samtidigt må man sørge for, at de tilbageværende økonomiske ressourcer udelukkende anvendes til at understøtte dekommissioneringsaktiviteter.

Det må undersøges om og i givet fald hvor meget satsningen på atomkraft i EU sker på bekostning af forskningen i og udviklingen og produktionen af vedvarende energi i Europa.

Det må overvejes, hvordan det kan sikres, at de midler, der skal finansiere dekommissioneringen af a-kraftreaktorerne og håndteringen af det radioaktive affald fra a-kraftproduktionen ikke kan misbruges til at forvride EU’s liberaliserede energimarked. Der kan argumenteres for, at dette mål kun kan opnås, hvis de midler, der kontrolleres af operatørerne til dette formål, administreres adskilt fra deres øvrige finansielle ressourcer. Derfor er det et spørgsmål af stor betydning, om der kan introduceres EU-lovgivning, der adskiller dekommissionerings- og affaldsbudgetterne fra a-kraftselskabernes øvrige budgetter.